Forbedret toplinje og øget kundeloyalitet

De fleste produkter og services er udviklet ud fra den mandlige ‘prototype’ og de mandlige træk og præferencer. Det er der historisk mange grunde til, men nu er tiden kommet til at bruge data til at udvikle endnu bedre produkter og services, der målrettes hele markedet.

Generelt mangler vi data om den kvindelige prototype, træk og præferencer. Tilvejebringelse af disse data kan danne grundlag for forbedret udvikling af produkter og services. Nu er der et værktøj på vej, der kan assistere dig i at analysere og afdække disse data.

Brug værktøjet til at nå 50% af markedet … endnu bedre!

Det drejer sig ikke om 'Pinkification'!

Boston Consulting Group anslår, at kvinder vil råde over 72% af
købekraften i 2028. Er dit produkt eller service optimeret til at
lukrere på den mulighed? Ved du, hvordan du optimerer dine produkter og
services bedst muligt til 50% af markedet derude? Er du datadrevet omkring din produktudvikling på det område?

Det er paradoksalt, at kvinders købekraft stiger og har gjort det
gennem mange år, mens vi først nu er ved at indse, at vi faktisk mangler
data om kvinder for at kunne (videre-)udvikle vores produkter og
services til også at være optimeret til den gruppe af kunder.

Det drejer sig hverken om ‘Pinkification’ eller ligestilling, men om at kigge på den kvindelige prototype og ud fra data afdække, hvordan den optimale service, eller det optimale produkt, ser ud. Det handler kort sagt om bedre forretning.

Bill Gates har i sit Annual Letter 2019 henledt opmærksomheden på, at vi mangler data om kvinder. Din virksomhed er altså ikke alene om denne mangel!

Formår vi at kigge ind i de eventuelle data, der allerede måtte eksistere, samt at indsamle nye data, kan disse bruges til at udvikle ikke blot hele samfund, men også til (videre-)udvikling af produkter og services. 



“What gets measured gets managed"

Peter Drucker

Nyt værktøj testes

Nu er der en prototype klar på et værktøj, der kan hjælpe din virksomhed med at analysere eventuelle eksisterende data, men også til indsamling af manglende data. 


Værktøjet fokuserer specifikt på kvinders kunderejse og analyserer bl.a. data i forhold til biologi, kultur og situation. 



I første omgang testes værktøjet på oplevelser, rejser o.lign. og her kommer et par eksempler på, hvad værktøjet vil kunne afdække.

Ét eksempel kunne være i forhold til indretning af en festivalplads set fra en kvindes perspektiv. Betyder indretningen af festivalpladsen noget for om kvinder generelt føler sig godt tilpas på din festival? Betyder det noget for omsætningen af drikkevarer, hvor dine barer er placeret?

Kan du øge omsætningen ved blot at ændre placeringen af barerne? Kan du øge præferencen for netop din festival ved at ændre placeringen af lyskilder? Undersøgelser viser, at indretning af pladser har stor effekt på kvinders ageren, velvære og bevægelsesmønster.

Et andet eksempel kan være temperaturen på hotelværelser. Et studie har vist, at kvinder er mere effektive på en arbejdsplads, der holder en højere temperatur end det i snit er normen i dag. Dermed kan rumtemperaturen ganske givet også have indflydelse på kvinders velvære på et hotelværelse. Har du fokus på hvordan temperaturen påvirker de to køn? Er det muligt at optimere?

Et tredje eksempel kan findes i de forskelle, der kommer af forskellig påklædning. Kvinder går bl.a. i højhælede sko. Hvor meget påvirker det eksempelvis kvinders generelle opfattelse af en færgeoverfart, hvor der er store huller og ‘forhindringer’ på bildækket? Foretrækker kvinder i snit at sejle frem for at køre i bil på længere strækninger? Kan det bruges i såvel dit udbud, som din markedsføring? Er du opmærksom på det? 



Ofte pakker kvinder bagagen for familiens børn. Betyder det noget for, hvilke ekstra services og produkter, du kan sælge til familierne? Kan du gennem indsigten her optimere rejsen allerede ved planlægningen af rejsen og udvikle nye produkter og services … blot ved at tage ‘kønsdata-brillerne’ på?



Vi har her set på nogle få af de muligheder, der kan udledes ved brug af værktøjet. Der er et stort potentiale, for der er mange flere eksempler, men vi skal have afdækket, hvor og hvor mange muligheder der rent faktisk er. Det kan vi kun gøre smart ved at få flere data og analysere dem. Det er her det nye værktøj komme ind.

Det kan også opnås med fornyet fokus på data

Der findes eksempler, hvor en enkelt proces er ændret ud fra fornyet/ændret fokus på data.
Det ændrede fokus har givet en markant forbedring af netto-resultatet.

Ved en simpel ændring i rækkefølgen af opgaver
blev omkostningerne reduceret og outputtet effektiviseret.

Det vil sige – budgettet blev bevaret på ét område, men der blev skåret ned på udgifterne på et andet budget.
Resultatet blev opnået ved udelukkende at benytte et andet sæt ‘data-briller’.

Kontakt os for at høre nærmere om den konkrete case!

Skal din virksomhed med?

Den nyudviklede prototype skal testes i en eller flere virksomheder. Testen vil være risikofri for virksomheden, der i udgangspunktet kun skal byde ind med adgang til observationer og spørgeskemaundersøgelser, gennemgang af eksisterende (ikke personhenførbare eller følsomme data) og tid til afstemning af formål, forventninger o.lign.

Alle målinger, resultater, data osv. fra testen deles med den deltagende virksomhed, ligesom værktøjet naturligvis stilles gratis til rådighed for virksomheden fremadrettet.
 

Passer du og din virksomhed ind i den følgende beskrivelse – og er du interesseret i at deltage – så send en besked via kommentarfeltet nedenfor. 



Virksomhedsprofil



   –   Skal have skitseret og have indblik samt overblik over deres kunderejse

   –   Kunderejsen må ikke udelukkende være digital


   –   Den optimale virksomhed har en kunderejse,
       som omhandler en eller anden form for ‘faktisk’ rejse.

   –   Skal være mellemstor eller stor

Eksempler på aktuelle test-virksomheder (Ikke begrænset til!)


–   Rederier (krydstogtaktiviteter)

–   Forlystelsesparker

–   Færgeselskaber

–   Festivaller

–   Lufthavne og/eller flyselskaber

–   Hoteller

–   Rejsebureauer

–   Akvarier, zoologiske haver o.lign.

–   Resorts og feriecentre

Eksempler på potentielle fremtidige virksomheder

   –   Forsikringsselskaber

   –   Pensionsselskaber

   –   Pengeinstitutter

   –   Revisionsselskaber

DEL meget gerne siden her med andre, som du mener, kan have en interesse i testen og værktøjet.



Del på linkedin
Del på facebook
Del på twitter

Tilmeld din virksomhed eller book præsentation

Værktøjet testes i første omgang på de typer virksomheder, som er listet ovenfor.

Fremover vil værktøjet udvikles til også at omfatte andre typer kunderejser, så hold dig ikke tilbage, hvis du synes, det lyder spændende og du kan se et fremtidigt potentiale for din virksomhed.

Hvem ved – måske kan din idé til brugen af værktøjet sætte gang i den udvikling allerede nu!

Maj-Britt Kjær Sørensen

  +45 2082 8564

adm@nordkjaer.dk

NORDKJÆR ApS

Stakladen 68
9380 Vestbjerg

+45 20 82 85 64
e-mail

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om alle nyheder så som inspirationsture, cases, kurser, ydelser, artikler o.lign. 

da_DK
en_US da_DK

Vi bruger Cookies, inklusiv tredjeparts, på vores website for a sikre, at det fungerer efter hensigten, forbedre og personalisere indhold, måle og rapportere på brugen af websitet, samt målrette markedsføring. Ved at acceptere brugen af Cookies, eller benytte websitet, accepterer du vores brug af Cookies.